Jobevent Thy / Living in Thy 2026
Kære virksomhed,
Kom og vær en del af en spændende dag med fokus på job -og karrieremuligheder i Thy.
Vi har stort fokus på international arbejdskraft, som også bliver en central del af dagen. Living in Thy sætter fokus på internationale borgere, der bor i Thisted Kommune – eller som har interesse i at flytte til området. Det betyder, at I får mulighed for at møde flere internationale kandidater.
At støtte unge mennesker er samtidig en vigtig prioritet for os. I vil derfor også møde mange unge på dagen – både dem, der søger job, og dem, der søger læreplads. Samlet set giver dagen jer en oplagt mulighed for at promovere jeres virksomhed og rekruttere fra en bred vifte af kandidater.
Book jeres stand og mød mange mennesker, der er interesserede i job og i at høre mere om jeres virksomhed.
Når I booker en stand på Jobevent, får I mulighed for at:
- Sætte fokus på job- og karrieremuligheder i jeres virksomhed
- Profilere jer som en attraktiv arbejdsplads
- Gå i dialog med jobsøgende og studerende
- Møde international arbejdskraft
- Møde højtuddannede kandidater
- Sparre med andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner
Vi ser frem til at modtage jeres tilmelding.
Har I spørgsmål til eventet, er I meget velkomne til at kontakte virksomhedskonsulent Pernille Krag Lindhardt på telefon 21 54 68 01 eller mail pkli@thisted.dk.
Information om eventet
Dato og tid Tirsdag d. 10. november 2026 kl. 11:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 5. november 2026 kl. 17:00
Sted
Thy Hallen
Lerpyttervej 50
7700 Thisted
Arrangør
Erhverv og Beskæftigelse Thisted Kommune
Tlf. +45 21546801
pkli@thisted.dk
Indlæser